Der er noget, mange par først opdager, når det virkelig gælder. Man har været sammen i mange år, delt hus og hverdag og økonomi, og pludselig skal det hele gøres op. Bankkontoen, bilen, sommerhuset. Og så er der pensionen, som for de fleste er en af de største værdier, de overhovedet har. Så det er et helt naturligt spørgsmål at stille: skal vi dele den?
Det korte svar overrasker de fleste. For hovedreglen i Danmark er, at pensionen ikke bliver delt. Hver af jer beholder sin egen. Selv hvis I aldrig har lavet nogen aftale om det.
Hovedreglen er, at hver beholder sin egen
Når man bliver gift, får man som udgangspunkt det, der hedder formuefællesskab. Det betyder, at næsten alt, hvad I ejer, skal deles, hvis I går fra hinanden. Indestående i banken, værdipapirer, aktier, indbo og så videre.
Men pensionen følger sit eget regelsæt. Så længe der er tale om det, man kalder en rimelig pension, tager hver af jer sin egen med ud af ægteskabet. Det gælder både ratepension, kapitalpension og livrente. Sådan har det i store træk været siden 2007, hvor reglerne blev lavet om.
En rimelig pension er kort sagt en, der ligner det, andre med samme slags job, uddannelse og løn typisk sparer op. De helt almindelige arbejdsmarkedspensioner, som bliver trukket automatisk hver måned, hører næsten altid til her. Har I kun været gift i kort tid, typisk under fem år, gælder det samme. Så beholder I også bare hver jeres.
Hvornår skal pensionen så alligevel deles?
Der findes undtagelser, og de er værd at kende, for det er tit dér, det bliver dyrt.
Den første handler om de pensioner, der ikke bliver anset for rimelige. Har den ene sparet ekstra op ved siden af, for eksempel en privat pension oprettet for sig selv eller ekstraordinære indbetalinger oveni den almindelige ordning, kan netop den del blive regnet som en urimelig pension. Og så skal den med i bodelingen på lige fod med resten. Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er rimelig eller ej, og de kigger blandt andet på dit erhverv, din løn og hvordan opsparingen er foregået.
Den anden undtagelse er, hvis I selv har aftalt noget andet. Det kan I gøre med en ægtepagt, hvor I helt frit bestemmer, hvordan jeres pensioner skal deles, hvis I bliver skilt. En ægtepagt skal tinglyses for at gælde. Der er dog en enkelt hage. En livrente kan I som udgangspunkt ikke gøre til delingsformue i en ægtepagt, men I kan godt aftale at dele den i selve bodelingen, hvis I er enige, og hvis selskabet tillader det.
Når den ene har sparet mindre op
Nu kommer vi til den del, der betyder mest for rigtig mange. For hovedreglen lyder jo pæn og ligetil, men i praksis rammer den skævt.
Forestil dig et par, hvor den ene har taget den lange barsel og været på deltid i nogle år, mens børnene var små. Ikke fordi det var et regnestykke, men fordi det gav mening for familien dengang. Resultatet er bare, at netop den person har fået sparet langt mindre op til pension. Og hvis hver så bare beholder sin egen, står den ene pludselig meget dårligere end den anden.
Derfor findes der mulighed for kompensation. Har du sparet mindre op til din egen rimelige pension, fordi du var hjemmegående, på orlov eller på nedsat tid af hensyn til familien eller din ægtefælle, kan du have krav på det, der kaldes fællesskabskompensation. Og har I været gift længe, og bliver den ene væsentligt dårligere stillet, kan der oveni komme en rimelighedskompensation, som netop skal sikre, at resultatet ikke bliver urimeligt skævt.
Det er ikke noget, der sker af sig selv. Man skal selv gøre kravet gældende, og der er grænser for, hvor meget der kan kompenseres. Men det er en af de vigtigste ting at være opmærksom på, hvis I har sparet meget forskelligt op gennem årene.
Hvorfor det især rammer kvinder
Man kan godt undre sig over, at en regel, der lyder så neutral, i praksis rammer den ene part hårdere end den anden. Men tallene taler deres eget sprog. Det er oftest kvinder, der har taget den største del af barslen og arbejdet på nedsat tid, og derfor er det også oftest kvinder, der ender med den mindre pension efter en skilsmisse.
Det er værd at tænke over, mens man stadig er gift og har det godt. For det er langt nemmere at tage stilling til, hvordan I vil have det, før tingene bliver svære, end at skulle finde ud af det, når I allerede er på vej hver til sit.
Få det regnet igennem, før I deler
Reglerne her er hovedlinjerne, men den konkrete sag afhænger altid af jeres helt egen situation. Hvor længe I har været gift, hvad I hver især har sparet op, hvilke typer pensioner der er tale om, og om der ligger en ægtepagt. Jeg er ikke advokat, og det her kan ikke stå i stedet for rådgivning om lige præcis jeres forhold.
Så hvis I står midt i det, eller bare gerne vil være på forkant, er det pengene værd at få en advokat eller jeres pensionsselskab til at regne på det. Både den, der har den store pension, og den, der har den lille, har god grund til at vide, hvor de står. For selvom pensionen ikke deles som udgangspunkt, er der nok af undtagelser til, at det sjældent er helt så enkelt, som det lyder.
Det juridisk svar på om hvorvidt pension skal deles ved skilsmissen (skrevet med https://juris.legal)
Pensionsordninger deles ikke automatisk på samme måde som almindelig delingsformue ved separation eller skilsmisse. Det fundne uddrag viser, at reglerne om formuedeling findes i Ægtefælleøkonomiloven (LBK nr 774 af 07/08/2019), hvor afsnit III og kapitel 9 handler om formuedeling ved separation og skilsmisse, og hvor § 26 angiver, at visse aktiver og krav ikke indgår i ligedelingen, men uddraget er afbrudt lige efter denne indledning og viser ikke selve pensionsreglen 1.
Der findes særskilte regler om ægtefællepension: En frasepareret eller fraskilt ægtefælle bevarer ret til ægtefællepension efter den tidligere ægtefælle, hvis betingelserne i lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse er opfyldt, herunder bidragspligt på separations- eller skilsmissetidspunktet, ægteskab i mindst 5 år og en pensionsordning som led i ansættelse eller ATP med kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning, jf. Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (LBK nr 770 af 07/08/2019) § 1, stk. 1, nr. 1-3 2. Hvis den tidligere ægtefælle udtræder af pensionsordningen uden pension og modtager udtrædelsesgodtgørelse eller tilbagekøber ordningen, har den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ret til 1/3 af godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien, medmindre den pågældende kun har været berettiget til tidsbegrænset bidrag, jf. Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (LBK nr 770 af 07/08/2019) § 9, stk. 1 3.
Så det korte svar er: egen pensionsopsparing behandles efter formuedelingsreglerne, men det fundne lovuddrag viser ikke nok til at fastslå præcist, hvornår en konkret pensionsordning holdes udenfor eller kan give kompensation. Ægtefællepension kan derimod bevares efter særlige betingelser.
Verificerede links
- Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (LBK nr 770 af 07/08/2019) — https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/770
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold (LBK nr 774 af 07/08/2019) — https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/774