Der er en bestemt følelse, som mange kender: du står ved siden af din partner ved køkkenbordet, og en af jer siger noget om pensionen. Så bliver det pludselig stille, fordi ingen af jer helt kan huske, hvor den nu står. En bank, et gammelt selskab, noget fra dengang, du arbejdede i det gamle firma. Det ligger nok et sted. Bare ikke lige et sted, du kan finde med det samme.
Det korte svar er, at du kan se stort set alle dine pensioner ét sted: pensionsinfo.dk. Du logger ind med MitID, og så samler det selv oplysningerne fra pensionsselskaber, banker, ATP og staten. Det tager få minutter og er gratis.
Men lad os alligevel gå det ordentligt igennem, så du ved, hvad du kigger på, når du er logget ind.
Det første sted at kigge er pensionsinfo.dk
Pensionsinfo er en fælles portal for de danske pensionsselskaber og banker. Når du logger ind, sender de dine opsparinger, forsikringer og ATP videre til portalen, som samler det for dig i én oversigt.
Du ser typisk:
– Dine samlede opsparinger på tværs af selskaber.
– Hvor meget du kan forvente at få udbetalt om måneden, når du går på pension.
– Hvilke forsikringer, der er tilknyttet dine pensioner.
– Din folkepension og ATP.
– En prognose for din samlede indkomst som pensionist.
Bemærk, at der er tale om en prognose. Den bygger på antagelser om afkast, inflation, skat og din nuværende indbetaling. Ændrer noget af det sig, ændrer tallet sig også. Se det som en pejling, ikke som en aftale.
Se hver ordning hos det selskab, der forvalter den
Har du brug for detaljer, kan du logge direkte ind hos det enkelte selskab. Det er der, du kan læse din police, ændre begunstigelse, se udviklingen i afkastet, og typisk også ændre dine forsikringer.
De store spillere er:
– PFA, Sampension, Danica, Velliv og AP Pension på det private marked.
– Industriens Pension, PensionDanmark, PKA, Lærernes Pension, Akademikerpension og PJD for arbejdsmarkedspensionerne.
– Bankerne, hvis du har ratepension eller aldersopsparing i banken.
– ATP for din obligatoriske arbejdsmarkedspension.
Har du haft flere arbejdsgivere gennem årene, kan du sagtens have opsparinger flere steder. Det er meget almindeligt, og det er sjældent værd at flytte dem sammen af den grund alene. Nogle gange er der forsikringer knyttet til en gammel ordning, som er værd at bevare.
Folkepensionen og førtidspensionen ser du på borger.dk
Alt det, staten betaler, kan du følge på borger.dk. Log ind med MitID og find fanen om pension. Der kan du se:
– Din folkepensionsalder.
– Din forventede folkepension.
– Din ATP fra Udbetaling Danmark.
– Førtidspension eller seniorpension, hvis du får det.
Vil du søge folkepension eller udskyde den, sker det også via borger.dk. Ansøgningen sender du typisk et par måneder, før du fylder pensionsalder.
Din digitale postkasse er et vigtigt sted at kigge
Det lyder banalt, men mange overser det. Både pensionsselskaber, banker og Udbetaling Danmark sender post til Digital Post. Årsoversigter, ændringer i vilkår, nye satser og lignende. De ligger der stille, indtil du åbner dem.
Har du samlet ikke åbnet en pensionsopgørelse i to eller tre år, er det et godt sted at starte. Ofte finder man en glemt opsparing eller en forsikring, man ikke huskede.
Hvad gør du, hvis en ordning ikke dukker op på pensionsinfo?
Det sker. En gammel ordning fra en arbejdsgiver, der er gået konkurs. En kapitalpension fra 90’erne, der er blevet flyttet flere gange. Eller en ratepension i en mindre bank, som ikke er koblet på systemet.
Prøv i den rækkefølge:
Kig på dit CPR nummer i den seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen. Alle pensionsindbetalinger står der, også de gamle. Så kan du se, hvem der har modtaget pengene.
Kontakt de tidligere arbejdsgivere, du har haft. HR eller lønkontoret plejer at kunne oplyse, hvilket selskab der modtog pensionsindbetalingerne.
Ring til Forsikring og Pensions oplysningsservice. De kan i visse tilfælde hjælpe med at spore gamle ordninger.
Hvad skal du kigge efter, når du står med tallene?
Når du først har oversigten, er der et par ting, det giver mening at kigge på.
Hvad kan du forvente at få om måneden, når du går på pension, sammenlignet med hvad du bruger i dag. Det er tallet, der giver den bedste fornemmelse af, om du står godt eller stramt.
Er der forsikringer tilknyttet ordningerne, som du reelt har brug for? Nogle har flere invalideforsikringer, end nødvendigt. Andre har ingen, selvom de burde have.
Er indbetalingen fornuftig i forhold til dit nuværende liv? En typisk arbejdsmarkedspension ligger på cirka 12 til 18 procent af lønnen. Er du selvstændig, sørger du selv for det, og der er ofte for lidt i pensionsopsparingen hos selvstændige.
En sidste ærlig bemærkning
At kigge på sin pension er en god vane, ikke en engangsopgave. Sæt dig gerne ned én gang om året, gerne omkring årsskiftet, og få et overblik. Det tager en halv time og kan spare dig meget bekymring.
Er du usikker på, hvad tallene betyder, eller om noget er, som det bør være, så tal med dit pensionsselskab eller en uafhængig rådgiver. En artikel som denne kan pege dig i retningen, men den kan ikke erstatte en gennemgang af netop din situation.