Der ligger noget mærkeligt i selve spørgsmålet. Man forestiller sig først, at pensionsalderen er et fast tal, som gælder alle danskere. Så finder man ud af, at den følger fødselsåret, og at den er blevet skruet op flere gange gennem årene. Så bliver man usikker på, om det, ens forældre gik på pension ved, også gælder for én selv.
Det ærlige svar er, at det gør det ikke. Din pensionsalder er koblet direkte til, hvornår du er født. Og reglerne kigges igennem cirka hvert femte år af Folketinget, sådan at pensionsalderen kan hæves lidt yderligere, hvis vi som samfund lever endnu længere.
Sådan ser pensionsalderen ud
Efter de regler, der er vedtaget, ligger folkepensionsalderen sådan her, alt efter dit fødselsår:
Fødselsår | Folkepensionsalder
Før 1. januar 1954 | 65 år
1. januar 1954 til 30. juni 1954 | 65 år og seks måneder
1. juli 1954 til 31. december 1954 | 66 år
1. januar 1955 til 30. juni 1955 | 66 år og seks måneder
1. juli 1955 til 1962 | 67 år
1963 til 1966 | 68 år
1967 til 1970 | 69 år
1971 og senere | 70 år (indtil videre)
Læg mærke til, at fra 1967 og fremad er tallene ikke endelige. Folketinget kigger på reglerne igen, og de kan blive justeret. Det er derfor en prognose, ikke en færdig aftale. Men det er den plan, der gælder lige nu.
Hvad er forskellen på folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder?
Det er to alderstrin, mange blander sammen.
Folkepensionsalderen er alderen, hvor du får ret til folkepension fra staten. Det er den, der er tegnet ovenover.
Pensionsudbetalingsalderen er alderen, hvor du tidligst kan få udbetalt din private pension. Det er den, dit pensionsselskab kigger på. Den ligger tre år før folkepensionsalderen.
Er du født i 1965, er din folkepensionsalder 68. Din pensionsudbetalingsalder er så 65. Er du født i 1970, er folkepensionsalderen 69, og pensionsudbetalingsalderen 66.
Så når nogen taler om “at gå på pension” og mener 65, tænker de på pensionsudbetalingsalderen. Når andre siger “pensionsalder”, mener de folkepensionsalderen. Det er nyttigt at kende forskellen.
Hvorfor ændres pensionsalderen?
Grunden er ret enkel: vi lever længere, og et pensionssystem, hvor pensionsalderen står stille, mens levealderen stiger, kan ikke holde til det i længden.
I 2006 lavede Folketinget en aftale om, at pensionsalderen løbende skulle følge den forventede levealder. Hver gang levetiden stiger for en gennemsnitlig dansker, kigger man på, om pensionsalderen skal med op. Det er også derfor, tallene fra 1963 og senere hele tiden bliver diskuteret.
Man kan mene forskellige ting om den model. Nogle synes, den er fornuftig, andre synes, den rammer skævt, fordi nogle grupper lever betydeligt kortere end gennemsnittet. Det er en samtale, der bliver ved med at være politisk aktuel.
Hvordan finder du din helt konkrete pensionsalder?
Nemmest er det at logge ind på borger.dk med MitID og finde fanen om pension. Der står din personlige folkepensionsalder ud fra dit fødselsdatum.
Du kan også bruge en pensionsberegner, der spørger om fødselsår og derefter viser den samlede pensionsalder for din årgang. Beregnpension.dk har en, hvor du også ser, hvad din forventede folkepension og private pension bliver om måneden.
Kan du gå på pension før din pensionsalder?
Ja, men det kalder på nogle betingelser.
Efterlønnen er en frivillig ordning, som du kan starte tre år før folkepensionsalder, hvis du har været med i ordningen og har betalt bidraget gennem mange år. Den kræver medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Tidlig pension, ofte kaldet Arnepensionen, er tænkt til dig, der har været på arbejdsmarkedet mange år. Du kan få ét til tre års tidlig pension, alt efter hvor mange arbejdsår du har, når du fylder 61.
Seniorpension er for dig med højst seks år til folkepensionsalder, og som har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen inden for dit eget fag.
Førtidspension er for dig, der varigt ikke kan forsørge dig selv på grund af helbred eller andre forhold.
Kan du gå senere end pensionsalderen?
Ja. Du er ikke tvunget til at holde, når du når pensionsalderen. Mange arbejder videre, enten fordi de har lyst, eller fordi tallene på pensionen kalder på det.
Vælger du at udskyde folkepensionen, vokser den for hvert år, du venter. Det kan for nogle være en lille, men mærkbar gevinst.
Din pensionsalder er ikke det samme som, at du har råd
Det er lige det, der er værd at holde fast i. Din pensionsalder fortæller, hvornår du må gå på pension. Den fortæller ikke, hvornår du har råd til det.
Om du har råd, afhænger af, hvad du har sparet op, hvad du bruger, og hvordan du bor. Prøv den lille øvelse: skriv ned, hvad du bruger om måneden i dag, og træk det fra, du ikke længere skal bruge, når du stopper med at arbejde. Det er tallet, du skal have dækket.
En huskeliste
– Din folkepensionsalder følger dit fødselsår og står på borger.dk.
– Pensionsudbetalingsalderen ligger tre år før folkepensionsalderen.
– Fra 1967 og senere er alderen sat op til henholdsvis 69 og 70 år, men det er en prognose.
– Efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension kan gøre det muligt at holde tidligere.
– Folkepensionen kan udskydes i op til ti år og vokser af det.
En sidste bemærkning
Reglerne på pensionsområdet er både lovbestemte og under løbende politisk diskussion. Denne artikel giver overblikket, som det ser ud lige nu. Er du tæt på pensionsalderen, og skal du planlægge din udgang af arbejdsmarkedet, så tal med dit pensionsselskab og log ind på borger.dk og pensionsinfo.dk. Der ligger det, du selv har spillet ind, sort på hvidt. Er du usikker på noget, kan en uafhængig rådgiver være pengene værd.