Da tanken om en tidligere pension for dem med de længste arbejdsliv blev fremsat af daværende statsminister Mette Frederiksen, blev den kaldt Arnepensionen efter en flaskemand fra Aalborg. Han hedder rigtigt Arne, og han er ikke længere aktivt en del af pensionsdebatten, men navnet er blevet siddende. Officielt hedder ordningen tidlig pension.
Det korte svar på, hvem der kan få den, er: du, der har været på arbejdsmarkedet meget længe. Reglerne er ikke bygget op omkring, hvad du har lavet, men omkring hvor mange år du har arbejdet, når du fylder 61.
Lad os gå ind i det.
Grundreglen: antal arbejdsår
Ordningen kigger på, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, når du fylder 61. Så belønnes du sådan:
Har du 42 arbejdsår, når du fylder 61, kan du få ét års tidlig pension. Har du 43, kan du få to år. Har du 44, kan du få tre år.
Med “arbejdsår” mener ordningen både lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed, hvor du har haft en indtægt, samt visse perioder med barsel, sygdom, arbejdsløshedsdagpenge og lignende. Det er ikke kun de år, hvor du har svedt på en byggeplads eller stået ved en montagebane. Det er alt, der tæller som tid i arbejde eller i tæt kontakt med arbejdsmarkedet.
Reglerne kigger på, hvor du var registreret, ikke på hvor slidt du var. Og det er en central pointe. Det er en rettighed baseret på antal år, ikke på helbred eller belastning.
Sådan tælles arbejdsårene
Det, der tæller med, er blandt andet:
– Lønmodtagerarbejde med indbetaling til ATP.
– Selvstændig virksomhed med et vist overskud.
– Barselsdagpenge.
– Sygedagpenge i kortere perioder.
– Arbejdsløshedsdagpenge, dog med et loft.
– Efterløn og ledighedsydelse i visse tilfælde.
– Værnepligt.
Det, der ikke tæller med, er blandt andet:
– Kontanthjælp og førtidspension.
– Studietid uden arbejde ved siden af.
– Længerevarende ophold i udlandet uden arbejde.
Udbetaling Danmark er dem, der endeligt afgør antallet af arbejdsår, når du søger. De trækker på oplysninger fra dine egne indbetalinger gennem årene.
Hvornår kan du søge, og hvor gør du det?
Du kan søge om tidlig pension fra det tidspunkt, hvor du er seks år fra din folkepensionsalder. Er du født i 1962 og har folkepensionsalder på 67, kan du søge, når du er 61.
Ansøgningen sker på borger.dk med MitID. Der er en digital blanket, hvor du får hjælp til at samle de oplysninger, der skal bruges. Regn med, at der kan gå nogle uger til et par måneder, før du har svar.
Det er en god idé at søge så tidligt, som du kan, hvis du regner med at gøre brug af ordningen. Så har du både svaret og tallet klart, når du skal beslutte, hvornår du vil holde.
Hvor meget får du?
Beløbet ligger på cirka 14.700 kroner om måneden før skat i 2026. Det reguleres hvert år, sådan at det følger den generelle udvikling i priser og lønninger.
Efter skat betyder det for de fleste et beløb i størrelsesordenen 10.000 til 11.000 kroner om måneden. Det er nogenlunde det samme som en almindelig folkepension for enlige.
Vær opmærksom på, at ordningen ikke er ment som en fuld erstatning for en fuld løn. Den er tænkt som en mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis du har været i det længe.
Hvad hvis du arbejder ved siden af?
Det er tilladt, men der er et loft. Du må tjene op til et vist beløb ved siden af tidlig pension, før beløbet begynder at blive nedsat. Grænsen bliver justeret hvert år.
Der er også regler for, hvor mange timer du må lægge i arbejdet, og hvor stor formuen må være uden at påvirke ydelsen. Det er derfor, du bør have en snak med Udbetaling Danmark, hvis du regner med at have en indtjening ved siden af.
Hvordan spiller den sammen med efterlønnen?
Du kan ikke få både efterløn og tidlig pension på samme tid. Du skal vælge.
Har du betalt efterlønsbidrag i mange år, kan du overveje, om efterlønnen faktisk giver dig mere over det samlede forløb. Nogle vil have den ene, andre den anden. Regnestykket afhænger af, hvor mange år du har til folkepensionsalder, og hvor længe du har været med i efterlønsordningen.
Er du med i efterlønsordningen og vælger tidlig pension, kan du søge om at få dine efterlønsbidrag tilbagebetalt. Så du ikke sidder med begge dele.
Kan du få den, hvis du bor i udlandet?
Det er muligt under visse betingelser, men reglerne er komplicerede, og der er begrænsninger for, hvor længe du kan opholde dig uden for Danmark uden at miste retten. Bor du permanent i et andet EU land, gælder særlige regler.
Det er en samtale, du skal have med Udbetaling Danmark, før du gør noget uigenkaldeligt.
Kort huskeliste
– Tidlig pension er baseret på arbejdsår, ikke belastning.
– 42 arbejdsår, når du er 61, giver ét år. 43 giver to. 44 giver tre.
– Beløbet er cirka 14.700 kroner om måneden før skat.
– Du søger på borger.dk seks år før folkepensionsalder.
– Efterløn og tidlig pension er hinandens alternativer.
– Der er grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af.
En ærlig bemærkning til sidst
Reglerne for tidlig pension er ret detaljerede, og små forskelle i din arbejdshistorik kan gøre en stor forskel. Denne artikel er et overblik, ikke en afgørelse. Er du i tvivl om, hvor mange arbejdsår du reelt har, eller om noget af det, du har lavet, tæller med, så kontakt Udbetaling Danmark eller din arbejdsløshedskasse. Ordningen er værd at få undersøgt til bunds, for har du ret til den, kan den blive et par gode år tidligere med foden op.