På et tidspunkt melder tanken sig helt af sig selv. Måske står du en ganske almindelig eftermiddag og regner lidt i hovedet. Hvor mange år er der egentlig tilbage? Og hvornår må jeg holde op med at arbejde, hvis jeg får lyst?
For de fleste er det ikke ét bestemt tal, de går og leder efter. Det er mere en trang til at få styr på tingene, før det bliver aktuelt. Og det ærlige svar på spørgsmålet er, at det kommer an på, hvornår du er født. Der findes ikke længere én fast alder, der gælder for os alle sammen. Det gjorde der engang, men sådan er det ikke mere.
Folkepensionsalderen i 2026
I 2026 er folkepensionsalderen 67 år. Er du født tidligt nok, kan du altså allerede være på vej. Men er du yngre, skal du regne med at vente lidt længere, for alderen bliver sat gradvist op for de årgange, der kommer bagefter.
Sådan ser billedet ud efter de regler, der gælder lige nu:
| Født | Folkepensionsalder |
|---|---|
| Til og med 1962 | 67 år |
| 1963 til 1966 | 68 år |
| 1967 til 1970 | 69 år |
| 1971 og senere | 70 år |
Det med de 70 år blev besluttet i Folketinget i 2025 og rammer alle, der er født den 1. januar 1971 eller senere. Er du endnu yngre, altså født et stykke inde i 70’erne eller senere, skal du forberede dig på, at tallet sandsynligvis ender endnu højere. De aldre er dog kun prognoser indtil videre. De er ikke vedtaget, så de kan sagtens flytte sig, inden det bliver din tur.
Vil du vide præcis, hvornår det gælder for lige netop dig, kan du logge ind med MitID på borger.dk og få din helt personlige alder frem. Og husk, at folkepensionen ikke kommer af sig selv. Du skal søge den, og du kan gøre det et halvt år, inden du når alderen.
Hvorfor bliver alderen ved med at stige?
Grunden er egentlig ret enkel. Vi lever længere, end vi gjorde før. Og logikken bag systemet er, at når vi i gennemsnit får flere år, så skal en del af dem også bruges på arbejdsmarkedet.
Cirka hvert femte år kigger politikerne på tallene for, hvor længe vi forventes at leve. Passer det med, at levetiden er steget, kan folkepensionsalderen blive skruet op for de kommende årgange. Derfor er der forskel på, hvad der gælder for dig, og hvad der gælder for dine børn. Det kan godt føles uretfærdigt, når man står midt i det. Men det er sådan, brikkerne ligger.
Du behøver ikke stoppe præcis der
Her er noget, mange overser. Folkepensionsalderen er ikke en dato, hvor nogen tvinger dig til at holde op. Den fortæller bare, hvornår du kan få folkepension fra det offentlige.
Du må gerne blive ved længere, hvis du har lyst, og faktisk kan det betale sig. Bliver du på arbejdsmarkedet, efter du har nået alderen, kan du få en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb. Og du må også gerne stoppe før tid. Men så er det dine egne penge, der skal dække perioden, indtil folkepensionen begynder. Det er lige præcis dér, det bliver interessant.
Vejene til at stoppe tidligere
Vil du gerne ud lidt før den officielle alder, findes der et par ordninger. De er ikke for alle, men det er værd at kende dem.
Efterløn er den klassiske. Den kræver, at du har været medlem af en arbejdsløshedskasse og har betalt til efterlønsordningen i mange år, typisk omkring 30 år. Er du med, kan du som regel gå cirka tre år før din folkepensionsalder.
Tidlig pension, som mange kender som Arnepensionen, handler ikke om, hvad du har arbejdet med, men om hvor længe. Har du et langt arbejdsliv bag dig, når du fylder 61, kan du have ret til at stoppe op til tre år før tid. Perioder med arbejde, læretid og barsel tæller med, når ancienniteten gøres op.
Seniorpension er tænkt til dig, der er slidt og ikke længere kan arbejde ret meget. Har du haft et langt arbejdsliv og en arbejdsevne, der er nede på nogle få timer om ugen, kan du komme ud helt op til seks år før den officielle alder.
Fælles for dem alle er, at reglerne er detaljerede, og at det tit er de små ting, der afgør, om du opfylder kravene. Så det kan godt betale sig at få det tjekket ordentligt, før du regner med noget.
Dine egne pensioner spiller også ind
Folkepensionen er kun det ene ben. Det andet er den pension, du har sparet op gennem arbejdet eller selv har lagt til side. Og hvornår du kan hæve den, afhænger af, hvornår ordningen er oprettet.
Er din pension oprettet før den 1. maj 2007, kan du typisk hæve den, fra du fylder 60. Er den oprettet i årene fra 2007 til 2017, kan du som regel få fat i den fem år før din folkepensionsalder. Og er den oprettet fra 2018 og frem, kan du hæve den tre år før. Det lyder tørt, men det er præcis den slags, der afgør, om regnestykket går op, hvis du gerne vil stoppe før tid.
Det egentlige spørgsmål er sjældent kun “må jeg”
Når folk begynder at spørge, hvornår de kan gå på pension, opdager de tit, at det ikke rigtig er alderen, der fylder mest. Det er noget andet. Det er spørgsmålet om, hvorvidt der er penge nok til at leve det liv, de gerne vil.
For at give en fornemmelse af niveauet er grundbeløbet i folkepensionen 7.544 kroner om måneden i 2026, før eventuelt pensionstillæg. For de fleste er det ikke nok i sig selv. Det er dine egne pensioner og din opsparing, der skal løfte resten. Og lige dér bliver det pludselig ret konkret, hvorfor det er en god idé at samle overblikket i god tid.
Så måske er det bedste, du kan gøre lige nu, ikke bare at finde din alder i skemaet. Det er at sætte dig ned og se, hvad du faktisk har, og hvor det ligger. For når du kender begge dele, altså både hvornår du må, og hvad du har at leve for, så er det pludselig meget nemmere at træffe et valg, du kan være tryg ved.