Det er navnet, der har fæstnet sig i det danske sprog. Officielt hedder ordningen tidlig pension, men næsten alle kalder den Arnepensionen. Navnet kommer fra Arne Juhl, en flaskemand fra Aalborg, der blev det menneskelige ansigt på det politiske slag, som endte med, at Folketinget vedtog ordningen tilbage i 2020.
Det korte, ærlige svar på, hvad Arnepensionen er, er, at det er en mulighed for at gå på pension et til tre år før folkepensionsalderen, hvis du har mange arbejdsår bag dig. Den er ikke tænkt som en fuld erstatning for en løn, men som en økonomisk platform, du kan trække dig tilbage på, hvis du har trukket det tunge læs på arbejdsmarkedet.
Lad os gå ind i det.
Baggrunden for ordningen
Diskussionen om en tidlig pension var i mange år knyttet til én bestemt følelse i den danske arbejderklasse: at det ikke er rimeligt, at nogen slider sig gennem 45 år på et lager, en byggeplads eller en montagebane og så skal blive ved, indtil de er 67 eller 68.
I 2020 vedtog Socialdemokratiet sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti en ordning, der gav ret til tidlig pension baseret på antal arbejdsår. Den trådte i kraft 1. januar 2022. Siden har flere tusind danskere gjort brug af den, og den er blevet en fast del af pensionslandskabet.
Selvom debatten dengang var farvet af, at den skulle hjælpe de “nedslidte”, er selve reglerne ikke bygget op omkring nedslidning eller helbred. De er bygget op omkring antal år på arbejdsmarkedet.
Sådan fungerer ordningen
Grundprincippet er enkelt. Ordningen kigger på, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, når du fylder 61.
Med 42 arbejdsår, når du er 61, kan du få ét års tidlig pension. Med 43 arbejdsår kan du få to år. Med 44 arbejdsår kan du få tre år.
Med “arbejdsår” mener ordningen både lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed, samt visse perioder med barsel, sygdom og arbejdsløshedsdagpenge. Det er summen af tid på eller i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, der tæller.
Det er Udbetaling Danmark, der endeligt gør antallet af arbejdsår op. De baserer sig på indbetalinger til ATP og på oplysninger fra andre offentlige registre.
Hvor meget får du?
Beløbet er cirka 14.700 kroner om måneden før skat i 2026. Det reguleres hvert år, sådan at det følger den generelle udvikling.
Efter skat betyder det typisk mellem 10.000 og 11.000 kroner om måneden. Det svarer omtrent til en folkepension for enlige, uden pensionstillæg.
Beløbet er det samme for alle på ordningen. Der skelnes ikke mellem, hvad du tidligere har tjent.
Hvor mange bruger ordningen?
Siden ordningen trådte i kraft i 2022, har flere tusind danskere om året gjort brug af den. Den har især været populær blandt lønmodtagere med lange, ubrudte arbejdsår i industrien og byggeriet.
Nogle vælger den fulde periode på tre år. Andre vælger et enkelt år som en sidste, blødere overgang til folkepensionen. Der er valgfrihed inden for de rammer, ordningen giver.
Hvordan spiller den sammen med resten af pensionssystemet?
Arnepensionen er ikke en fremrykning af folkepensionen. Det er en selvstændig ydelse fra staten, som løber i op til tre år før folkepensionsalderen. Når folkepensionsalderen så er nået, overgår du automatisk til folkepension.
Den kan ikke kombineres med:
– Efterløn. Du skal vælge den ene ordning. Har du betalt efterlønsbidrag, kan du søge om at få det retur, hvis du vælger tidlig pension.
– Seniorpension. Den er beregnet til dig med begrænset arbejdsevne, og den kan i visse tilfælde give bedre vilkår.
– Førtidspension. Er du varigt uden arbejdsevne, kan førtidspensionen være vejen.
Din arbejdsmarkedspension og private pensioner kører ved siden af. De påvirker ikke, om du kan få Arnepensionen, men det er værd at kigge på, hvordan de spiller sammen økonomisk.
Kan du arbejde ved siden af?
Ja, men der er et loft. Du må tjene op til en fastsat grænse ved siden af tidlig pension, før beløbet begynder at blive nedsat. Grænsen justeres hvert år.
Der er også en formuegrænse, som ligger relativt højt, men som du bør have styr på, hvis du har en større opsparing eller en ejendom, du overvejer at sælge.
Hvordan søger du?
Ansøgningen sker på borger.dk med MitID. Der er en digital blanket, som guider dig gennem det. Regn med, at der kan gå nogle uger til et par måneder, før du har svar.
Du kan søge fra det tidspunkt, hvor du er seks år fra folkepensionsalder. Det er en god idé at søge tidligt, så du kender svaret, når du skal beslutte, om du vil gøre brug af ordningen.
Kritik og diskussion af Arnepensionen
Ordningen har været både rost og kritiseret. Rost af mange, fordi den giver mulighed for et par gode år på pension for folk, der har været længe på arbejdsmarkedet. Kritiseret, fordi den ikke tager højde for helbred eller belastning i bestemte fag, og fordi den ifølge kritikere ikke rammer helt de grupper, den politisk var tænkt at hjælpe.
Det er en samtale, som fortsætter. Politisk kigger man løbende på ordningens økonomi og målgruppe.
Er den noget for dig?
Det afhænger af, hvor mange arbejdsår du har, hvor mange år der er til din folkepensionsalder, og hvad du har sparet op. Er du i tvivl, så log ind på borger.dk og kig efter fanen om tidlig pension. Der ligger der ofte en vejledning tilpasset dig.
Det er også værd at få en snak med enten Udbetaling Danmark eller din arbejdsløshedskasse, hvis du er medlem af en. De kan sætte dine oplysninger sammen og fortælle, hvor du står.
Kort huskeliste
– Officielt navn: tidlig pension.
– Baseret på antal arbejdsår, ikke helbred eller fag.
– 42 arbejdsår ved 61 giver ét år, 43 giver to, 44 giver tre.
– Cirka 14.700 kroner om måneden før skat.
– Søges på borger.dk seks år før folkepensionsalder.
– Kan ikke kombineres med efterløn.
En sidste bemærkning
Arnepensionen er både en økonomisk mulighed og en politisk historie. Denne artikel giver overblikket, som det ser ud nu, men reglerne kan blive justeret over årene, og små forskelle i din arbejdshistorik kan gøre en stor forskel. Tag samtalen med Udbetaling Danmark eller med en uafhængig rådgiver, før du beslutter dig. Der er meget at vinde ved at have de præcise tal i hånden, når du står i det.