Der er en forskel på at have lyst til at trække sig fra arbejdsmarkedet og at have ret til det, før folkepensionsalderen. Tidlig pension er en ret, som Folketinget har givet dig, hvis du opfylder nogle bestemte kriterier. Den er ikke en gave, man kan bede om. Den er noget, man enten opfylder eller ikke opfylder.
Det korte svar er: du har ret til tidlig pension, hvis du har mindst 42 arbejdsår, når du fylder 61. Hvor mange års tidlig pension, du så kan få, afhænger af, hvor langt over 42 år du er.
Lad os gå ind i, hvad det betyder helt konkret.
Det centrale kriterium er antal arbejdsår
Ordningen kigger ikke på, hvad du har lavet, om du er nedslidt, eller hvor meget du har tjent. Den kigger på ét tal: hvor mange år har du været på arbejdsmarkedet, når du fylder 61.
Er du på 42 arbejdsår, når du er 61, har du ret til ét års tidlig pension. Er du på 43 arbejdsår, har du ret til to. Er du på 44 arbejdsår, har du ret til tre.
Bemærk, at retten regnes fra det tidspunkt, hvor du er seks år fra folkepensionsalder. Er du født i 1962 med folkepensionsalder 67, kan du søge, når du er 61. Er du født i 1970 med folkepensionsalder 69, kan du søge, når du er 63.
Hvad tæller som arbejdsår?
Det er den store detalje. Reglerne siger, at et arbejdsår er en periode, hvor du enten har været lønmodtager, selvstændig, eller på anden vis i tæt kontakt med arbejdsmarkedet.
Det tæller med:
– Lønmodtagerarbejde med indbetaling til ATP.
– Selvstændig virksomhed med et vist minimum af overskud.
– Barselsdagpenge.
– Sygedagpenge i kortere perioder.
– Arbejdsløshedsdagpenge, dog med et loft på hvor mange år, det tæller.
– Efterløn, dog med visse begrænsninger.
– Værnepligt.
Det tæller ikke med:
– Kontanthjælp.
– Førtidspension.
– Studietid uden arbejde eller løn.
– Ophold i udlandet uden arbejde.
– Perioder uden ATP indbetaling.
Det er Udbetaling Danmark, der endeligt gør antallet op. De trækker på oplysninger fra ATP, Skattestyrelsen og andre offentlige registre.
Hvem falder typisk ind under ordningen?
Ordningen har især været en gevinst for dem, der er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet efter en kort uddannelse, og som har haft et ubrudt arbejdsforløb siden.
Det er tømreren, der gik i lære helt ung og har været i faget siden. Det er den kvinde, der arbejdede på lageret i 45 år, blot afbrudt af to barsler. Det er den selvstændige mekaniker, der har haft sit værksted i en menneskealder.
Ordningen har været sværere at bruge for dem med en lang uddannelse. Har du læst i seks år uden at have et arbejde ved siden af, når du sjældent op på 42 arbejdsår, når du er 61.
Hvordan opgøres arbejdsårene?
Når du søger, kigger Udbetaling Danmark tilbage på dine indbetalinger til ATP fra det år, du fyldte 16, og frem. Et fuldt arbejdsår er et år, hvor du har været i beskæftigelse på fuldtid størstedelen af året. Deltidsarbejde tæller med som brøkdele.
Har du haft længere perioder uden ATP indbetaling, tæller de ikke med. Det gælder for eksempel:
– Ophold i udlandet uden arbejde.
– Kontanthjælp uden arbejde ved siden af.
– Studietid uden arbejde eller løn.
– Perioder uden aktivitet på arbejdsmarkedet.
Reglerne har mange små detaljer. Har du haft flere korte ansættelser eller en blandet karriere, giver det ekstra god mening at søge tidligt, sådan at du kan få styr på tallene i god tid.
Kan du selv anke, hvis du er uenig i afgørelsen?
Ja. Udbetaling Danmarks afgørelser kan klages over. Klagen sendes typisk til Ankestyrelsen, som kigger sagen igennem på ny.
Er der år, du mener bør tælle med, som ikke gør, kan du sende dokumentation, som lønsedler eller kontrakter. Er du medlem af en fagforening eller en arbejdsløshedskasse, kan de ofte hjælpe med klagen.
Hvordan spiller den sammen med efterløn og andre ydelser?
Du kan ikke få tidlig pension og efterløn på samme tid. Du skal vælge. Har du betalt efterlønsbidrag, kan du søge om at få det retur, hvis du vælger tidlig pension.
Du kan heller ikke få tidlig pension og seniorpension på samme tid. De er tænkt til hver deres målgruppe. Seniorpension er for dig med begrænset arbejdsevne. Tidlig pension er for dig med mange arbejdsår.
Førtidspension er en tredje vej for dig, der varigt ikke kan forsørge dig selv.
Har du en privat eller en arbejdsmarkedspension, kan den udbetales ved siden af, når du når pensionsudbetalingsalderen, som ligger tre år før folkepensionsalderen.
Hvor meget kan du få, og hvad koster det dig?
Beløbet er cirka 14.700 kroner om måneden før skat i 2026. Efter skat betyder det typisk mellem 10.000 og 11.000 kroner om måneden.
“Koster” er et interessant ord her. På overfladen koster det dig ingenting at søge. Men vælger du at gå på tidlig pension, mister du de indtægter fra arbejde, du ellers ville have haft i den periode. Og du optjener heller ikke lige så meget til din arbejdsmarkedspension, som du ellers ville have gjort.
Derfor er det værd at regne på det samlede billede, ikke bare beløbet på ydelsen. En pensionsberegner kan gøre den øvelse nemmere.
Sådan søger du
Du søger på borger.dk med MitID. Der er en digital blanket, som samler de oplysninger, der skal bruges. Udbetaling Danmark trækker de fleste tal fra egne systemer, men du kan blive bedt om at bekræfte eller uploade dokumentation for særlige perioder.
Regn med, at der kan gå nogle uger til et par måneder, før du har svar.
Du kan også få hjælp til ansøgningen hos din fagforening eller din arbejdsløshedskasse.
Kort huskeliste
– Ret til tidlig pension baseres på antal arbejdsår ved 61.
– 42 arbejdsår giver ét år, 43 giver to, 44 giver tre.
– Både lønmodtagerarbejde, selvstændig virksomhed og visse ydelser tæller med.
– Efterløn og tidlig pension er alternativer, ikke supplementer.
– Beløbet er cirka 14.700 kroner om måneden før skat i 2026.
– Søges på borger.dk seks år før folkepensionsalder.
En sidste bemærkning
Det er ikke altid enkelt at gøre sine egne arbejdsår op, og små forskelle kan blive til flere års forskel i, hvad du kan få. Denne artikel er et overblik, ikke en afgørelse. Er du tæt på grænsen på 42, 43 eller 44 år, så tag en samtale med Udbetaling Danmark eller med din arbejdsløshedskasse i god tid. Der er meget at vinde ved at have papirerne på plads, før du skal beslutte, om du vil bruge ordningen.